Dette er ordlisten fra Kaj Munks bog "Landlige Interiører I lollandsk Bondemaal" fra 1948, trykket på Centraltrykkeriet Nakskov.
Bogen indeholder disse Kaj Munk værker:
Rasmine
I Høstens Dage
Tre Digte i Lollandsk Maal Sølvbryllupsmorgenen | Skovarbejderens Sang | Ungkarlesang
Ordliste:
aadi = (d.v.s. artig) underlig, mærkelig
aanne (aa enne) = og ikke, at ikke
Amæl = Agemel,Vejstøv
Arej = Ballade, Postyr
Bomme = Madkasse, Tejne
Butiljen = Flasken
børri = flittig, dygtig, energisk (især om Husmødre)
Daaeter = Datter
daue aae = stole paa
Drae = Drage
iŋ svær Drae = en svær Karl
eleien = alligevel
etjer = end et, endnu et
faaboe = forbudt
faakænn = fortjene
faasyŋe = forsyne, give Mad, fodre Kvæg
Faffel = Fadfuldt
fare, saa fare = saa snart
Feervouniŋ = Fjedervognen
feil = feiler, mangler
heeme = hjemme
Hokke = Bunke
houer mæ = huer mig, tiltaler mig
hue = havde
høust = husket
iŋjiŋ = endnu en, end en
Iŋtait = Indtægt, Afgift, Underhold
iveksom = i hvilket som helst Tilfælde, i hvert Fald
Jebursdau = Geburstdag, Fødselsdag
jemmel = igennem
jævneseies = jævnesides, Side om Side
kask = kanske
Kenstepie = Tjenestepige
kerre = sprække (om Hænderne)
Knaijt = Knægt, Brændevinsknægt
kleer etter = kløer efter, længes efter
Kopherre = en svær Karl, en hoven Fyr
Kreturet = Kreaturerne
Kunsjoun = Kondition, Tjenesteplads
kænne = tjene
køste = kyssede
lakke du ham legge = lad du ham ligge
lei = ledig
lout = lukket
lusker = luer, brænde med Lue, blusse
læbre mæ Døren = smække med Døren
Lø = Lod, Jordlod
manderere sæ = klare sig (i Diskussion)
meis, de meis nunne mei = det passer nu ikke mig, jeg synes ikke om det
meŋker = mindske, aftage, bruge mindre, tage sparsommeligt
miŋge (på Mælken) = slaa af paa Mælken
Møffel = Mundfuld
mørt = mørkt
naaeraaig = enfoldig, eftergivende, ubeslutsom, veg, tossegod
Naaere = Nadver, Aftensmad
nokke = rykke, ruske (i Haaret)
Næffel = Nævefuld
nøberre Ko = nybære Ko, om Ko som nylig har kælvet
Peŋebouen = Pengebogen, Tegnebogen
Pludde = Mudder, Pløre, Ælte
Rembe = Utyske, nedsættende Udtryk om sur og tvær Kvinde, bruges ogsaa om en daarlig Ko
saer = sagtens
Saltkoppet = Saltkarret
Sekastiŋ = Sidstningen
Seraat = d.v.s. Sirat, Pryd
en heel Seraat faa dei = en hel Lækkerbisken for dig
skabe møe = skabet meget, overmaade meget
Skabri = Utyske, et uomgængeligt Menneske
Skaelægge = Kodriver
Skofeils (af Feils = Klud) = Pudseklud (et nedsættende Udtryk om en veg Person)
sjole = stjaalet
sjæl = stjæler
sleibeene = kalveknæet, slingrevorn paa Benene som en nyfødt Kalv
Staaere = Stodder
studere = (komme op at studere) komme i Trætte, Mundhug
Støil = Støj, Spektakel
støine = styne, tophugge
Stømbs = Stumper
iŋ Stømbs Kretur = en ringe Ko
svuŋen = svundet
sundre mei = sunde mig
taakke = tossede, taabelige, naragtige
task = tærskede, pryglede
Tenrækket = Tallerkenrækken
tue = tyve
tvein = tvine, tviner, græde tvært
tvil, jæ tvil = tvivler, jeg tvivler
Tyret = Tøjret
tænt aae = tænkt paa
Tøske = Utyske
vaaller = volder, kommer af
Vaaŋ = Vand
vakte op = varte op
vare = være; la vare = lad være
vou = daarlig
Vunne = Vane
vuns; mæ de vuns = straks
vunt = vant
vus = os
æleien: se eleien
æs = ellers
Øllæieliŋ = Ølbimbel af Træ, kaldes ogsaa Træflaske
øu = ud
Øulgen = Ulykken
øutie = utidig, uartig